Da Shane Baum fra Baumvision kontaktede os inden den franske brillemesse SILMO og fortalte at han han havde noget helt specielt at vise os, vidste vi at der var noget godt på vej. Baum har været designer af briller for Poul Frank, Marc Jacobs og sidst, men ikke mindst Louis Vuitton. Hans genistreger kan betragtes her. Og vi blev ikke skuffede. Shane Baum viste os en eksklusiv kollektion af fem modeller til styrke og fire solbriller, begge i fire til seks farver. Og selvfølgelig er faconerne smukke. Det giver næsten sig selv, når det er denne mand der fører den store pen. Men at der var så meget integritet og høje håndværksmæssige krav bag kollektionen, det var noget der fik vores store optikerhjerter til at banke. Alle modellerne er lavet i enten guldbelagt 100% titanium (12,18 og 24 karat) eller kombination af titanium og første klasses acetatplastik. I metallet ses der ciseleringer og farvefyld, sluttet af med emalje. Nogle af modellerne femhæves med ædelsten og ædelmetaller. Solbrillerne monteres med polariserede, smudsafvisende, hærdede og antirefleksbehandlede plastikglas. Selve arbejdsprocessen omkring designet og produktionen var krævende, men som I kan høre manden forklare i vores interview, var det fordi at denne kollektion skulle være den ultimativt lækreste han hidtil havde lavet: Og når en herre, som er medlem af CFDA spørger om vi vil være en af få forhandlere på verdensplan, siger vi ja. Vi er vel velopdragne og høflige mennesker. En lille smagsprøve på den kollektion, som allerede ligger i vores vindue og i vores skuffer: http://www.leisure-society.com/